Rammerne for emnevalg til specialeprojekter er relativt brede, men vi vil naturligvis prioritere projekter, som ligger inden for vores egne kernekompetencer. Nedenfor er der en ikke udtømmende liste med emner organiseret indenfor overordnede temaer, som kunne være relevante for Skatteministeriet.

Det skal understreges, at Skatteministeriet ikke er ansvarlig for selve specialevejledningen, og det er derfor vigtigt at aftale emnevalg mv. med en vejleder på universitetet.


Beskatning og forbrug

1 Ejendomsbeskatning og beskatning af andre varige goder.

  • Hvordan skal satser og grundlag vælges i ”økonomisk korrekt” ejendomsbeskatning?
  • Hvor stor er forvridningerne ved eksisterende ”designfejl” i form af dækningsafgift og manglende fradrag for grundvurderinger?
  • Hvilken betydning har unøjagtigheder i ejendoms- og grundvurderinger for det optimale beskatningsniveau?
  • Hvilke afvejninger er der i forhold til at indføre løbende beskatning af andre varige forbrugsgoder?

2 Grænsehandel.

  • Estimation af effekten af skatteændringer i Danmark på grænsehandlen.
  • Hvordan påvirker muligheden for grænsehandel det optimale beskatningsniveau afhængig af motivationen for skatten, fx når skatten indføres for at internalisere eksternaliteter?

3 Beskatning af arv og gaver.

  • Hvad er de teoretiske begrundelser for at indføre gave- og arvebeskatning eller ej?
  • Hvordan er samspillet med indkomstskatten?

Virksomheds- og erhvervsbeskatning

4 Selskabsskattegrundlagets følsomhed over for selskabsskatte satsen.

  • Danmark har løbende sat selskabsskattesatsen ned, uden at provenuet tilsyneladende er faldet. Er det udtryk for en høj følsomhed af selskabsskattegrundlaget over for selskabsskattesatsen?
  • Er det muligt at foretage egentlige estimationer af selskabsskattegrundlagets følsomhed over for selskabsskattesatsen?
  • Hvad siger undersøgelser fra andre lande?

5 Beskatning af den finansielle sektor.

  • Hvad er incidensen af stempelafgifter og andre skatter på den finansielle sektor?
  • Er det muligt at indføre moms på finansielle service? Hvis nej, hvad er så den optimale alternative skat?
  • Hvordan beskattes eksternaliteter i den finansielle sektor mest hensigtsmæssigt?

6 Beskatning og corporate governance problemer

  • Hvordan påvirker forskellige skatteinstrumenter virksomhedsledelsen adfærd, hvis ledelsens motiver ikke er sammenfaldende med aktionerne?
  • Hvad siger empiren fra andre lande?

7 Konsekvenser af asymmetrisk behandling af tab og gevinster i virksomhedsbeskatningen.

  • I dag er der særlige skatteregler for videreførelse af tidligere tab. Hvordan påvirker disse regler incitamentet til at investere?
  • Hvilke problemstillinger kan der være forbundet med at implementere den teoretisk optimale beskatning? Fx i forhold til administrationen af systemet og i forhold til skatteunddragelse/skatteundgåelse?
  • Hvilke generelle overvejelser er der i forhold til den optimale beskatning ved risikofyldte investeringer?

8 Energiafgifter, tilskud til vedvarende energi og grøn omstilling.

  • Hvordan skal energiafgifterne optimalt indrettes?
  • Hvordan er samspillet med tilskuddene til vedvarende energi?
  • Hvordan adskiller incitamenterne sig for et lille hhv. et stort land?

Beskatning og arbejdsudbud

9 Arbejdsudbuddets følsomhed over for marginalskatten

  • Hvad siger den økonomiske litteratur om sammenhængen mellem arbejdsudbud og marginalskatten?
  • Hvad er forskellen på de danske og internationale studier?
  • Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige økonometriske metoder (fx Difference-in-Difference, Bunching, Cross-Country studier)?
  • Estimation af effekten på danske registerdata.

10 Betydningen af skatter og overførsler for deltagelsen på arbejdsmarkedet.

  • Hvad er den teoretiske sammenhæng mellem mindsteløn, niveauet for offentlige overførsler og deltagelsen på arbejdsmarkedet?
  • Hvad er den empiriske sammenhæng, fx på tværs af lande.
  • Estimation af effekten på danske registerdata.

11 Andre forhold i relativt til arbejdsudbud og virkningen af skatter.

  • I hvilket omfang kapitaliseres (kommunale) indkomstskatter i grundpriserne?
  • Hvad er den optimale varebeskatning, når der tages højde for virkningerne på arbejdsudbuddet (Cortlett-Hague-reglen)?
  • Hvilken betydning har det offentlige serviceydelser mv. for arbejdsudbuddet?

Skat og fordeling

12 Formuefordelingen

  • Hvordan er formuen fordelt på tværs af befolkningen?
  • Hvor stor en del af forskellene i formue kan tilskrives livcyklusforløb (ældre har sparet mere op end yngre)?
  • Hvad har arbejdsmarkedspensionerne betydet for forskellene i opsparing?
  • Er det muligt at sige noget om et “naturligt” niveau af forskelle i formue, givet at de offentlige overførsler sikrer en “indkomstbund”?
  • I hvilket omfang fungerer formue som en buffer ved midlertidige indkomstbortfald?

13 Indkomstfordelingen

  • Hvad har drevet den stigning i indkomstforskellene, der er observeret de sidste 20 år?
  • Hvordan påvirker de faldende renter de målte indkomstforskelle?
  • Hvordan påvirker stigende uddannelsestilbøjelighed indkomstforskellene på kort og langt sigt?
  • Er øget uddannelse “løsningen” på stigende indkomstforskelle?

14 Intergenerationel mobilitet

  • I hvilket omfang bestemmes børns position i indkomst- eller formuefordelingen af deres forældres indkomst?
  • Hvad har det af betydning for fordelingspolitikken?

Andre analyser

15 Cost-benefit analyse af ressourceprioriteringen i SKAT

  • Hvordan laver man et samfundsøkonomisk velfærdskriterie for optimal regelhåndhævelse, der afvejer kontrolresultater mod ressourceindsats?
  • Hvori består særligt gevinsten ved øget håndhævelse for samfundet?
  • Hvordan skal regelhåndhævelse tilrettelægges i forbindelse med international skatteunddragelse og fx transfer pricing kontrol?